|
Post by Daniel Strife on Jan 6, 2011 4:01:08 GMT -5
Det var nu flere dage siden at Jiji var endt med at forsvinde og det havde efterladt en panik uden lige ved Daniel, hvilket i den grad heller ikke var noget som måtte sige så lidt når det nu endelig måtte komme til stykket. Han havde gjort nøjagtigt som Jiji havde sagt at han skulle gøre, hvis det skulle vise sig at gå galt. Han kendte for pokker da sin far, hvordan kunne han da tro at det ville ende anderledes?! Det var jo tydeligt at den mand ikke ønskede at han skulle være lykkelig! Ikke at det var fremmed for ham, sådan havde det jo altid været! Frakken trak han tæt omkring sig. Sneen dalede stille og roligt ned fra den store himmel, som han nærmede sig den store park. Børn var ude at lege, folk var ude at gå med deres hund.. Alle de mange mugglere heromkring, hvilket som kun fik ham til at smile. De vidste slet ikke hvad de var omringet af hver eneste dag. En ganske rolig dag var det. Han havde sendt besked ud efter Nick på alle de måder som han overhovedet havde formået at gøre det. Han havde fået lov til at tage fri fra uddannelsen, udelukkende fordi at dette var en forbandet svær situation for ham. Han havde ingen anelse om hvad pokker hans far ville gøre med hende! Han sukkede dæmpet, rystet på hovedet og nærmede sig springvandet som stod midt i den store park. Umiddelbart, så var der ikke nogen omkring ham, så det var blot en stilhed som han kunne nyde, også selvom hele hans indre var præget af et ekstremt stort kaos.
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 6, 2011 13:25:50 GMT -5
Dagen bragte sne med sig.. Eller.. Endnu mere sne, om man skulle sige? Det var jo vinter nu. Nick havde taget sig en sort halvlang frakke på, så han faldt mere ind i mugglertilgangen. Han kunne jo ikke komme i en lang kappe. Det vækkede opsigt og det behøvede han ikke, eftersom ingen havde billeder af 'mørkets herre'. Han havde set de små sedler der var sat op af Jiji, som en efterlysning. Som han var kommet forbi dem rundt omkring, så havde han da også taget dem ned og med sig. Han vidste udmærket godt hvordan Daniel så ud. Nu skulle man så bare finde manden! Han havde sin stav med sig under kappen. Han kiggede sig rundt og fik øje på en skikkelse, han mente var Daniel. Han gik hen mod ham, dog ikke målrettet, så det virkede som om, at han farede direkte mod denne mand. Han nåede ham roligt. "Daniel Strife?" spurgte han sigende, da han stillede sig op foran Daniel. Han måtte træde et lille skridt bagud, da Daniel var direkte irriterende høj! I hvert fald højere end ham selv. Han var kun omkring de 177 cm. En ret lille fyr. Ikke normal standard fyr i hvert fald. Han vædede let sine læber.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 7, 2011 6:08:55 GMT -5
Daniels søgning efter Nick havde han skjult i og med, at han havde smidt flyers rundt omkring, omkring hans kære Jiji, for han vidste jo trods alt godt hvor hun befandt sig. Han kunne bare ikke få hende hjem, hvilket i den grad også måtte være noget af det som måtte frustrere ham mest, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Et sted så var det faktisk noget som måtte skræmme ham en god del, men det var nu sådan at det måtte være. Ved at søge efter Nick og muligvis finde ham, så gik han faktisk mod sin uddannelse og arbejde ved at lade ham gå, men igen, så kunne han faktisk også godt være en fair mand, selvom han vidste meget af det som den dødsgarde måtte stå bag, hvilket i den grad heller ikke måtte falde i hans gode bog på nogen måde! Han sukkede dæmpet og rystede lettere opgivende på hovedet. At han blev talt til, fik ham til at vende sig om allerede med det samme. ”Ja?” svarede han. Nicks skikkelse var noget af det første som måtte falde ham i blik. Han blinkede let med øjnene. Umiddelbart, så måtte det ikke se ud som om at denne mand var farlig af sig, men han vidste bedre.. Man var ikke leder af dødsgardisterne uden nogen grund. ”Nick.. Jeg har søgt efter dig,” sagde han roligt og med en stilfærdig stemme. Han måtte holde sig rolig, selvom han var mest fristet til at kaste manden i reb og lænker og få ham med sig til Ministeriet!
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 7, 2011 6:59:37 GMT -5
Nick vidste udmærket godt, at Daniel var auror. Men hvis dette omhandlede Jiji, var han vel ikke dum nok til at smide ham bag tremmer? For han vidste godt til Jijis små ideer til at få ham frem når det endelig galt.. Han kendte da sin niece, trods de var stort set jævnaldrene. Der var små 3 år imellem dem. Så de havde jo kendt til hinanden fra Hogwarts-tiden. Ingen vidste hvordan han så ud. Så der var han ret heldig. Han kneb øjnene sammen. Han havde en kølig adfærd fra start, sådan måtte det jo bare være. Han strak hånden i frakkelommen og drog en af de små flyers frem. "Jeg har noget her.. Har samlet dem ind, eftersom jeg nok kan få orden på sagen," sagde han med en lavmælt stemme. Tænk hvis de blev overvåget. Det kunne jo godt være Daniel blev det. "Og tænkte nok, at du søgte efter mig.." sagde han og trak kort på skuldrene. Han gjorde en gestus med hånden, om at de skulle gå og så begyndte han blot at gå. Så måtte Daniel jo følge med.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 7, 2011 8:05:45 GMT -5
Det kriplede virkelig i hele Daniels krop af at få lov til at skulle sætte Nick i fængsel for det var virkelig fortjent! Det var bare ikke det som stod højest på hans prioriteringsliste lige for øjeblikket, det var virkelig at få Jiji hjem og det kunne virkelig heller ikke gå hurtigt nok lige nu! Han var virkelig bekymret for hende for han vidste udmærket godt hvad hans far kunne finde på og den tanke var bestemt heller ikke noget som han måtte bifalde det mindste overhovedet! Han prøvede at slå koldt vand i blodet, men det var ikke nemt. Jiji var hans ømmeste punkt og det var noget som i den grad også godt kunne mærkes på denne måde, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Han vendte blikket mod den flyer som Nick tog frem. Han nikkede. ”Det er det jeg håber. Hun forklarede mig hvad jeg skulle gøre.. hvis det gik galt.” Hans mine var fast og autoritær. Han var jo trods alt også kommet godt langt i hans egen uddannelse, så det lå lidt til ham i det private også. Han nikkede blot og gik tog tegnet til sig. Han blev ikke overvåget, så meget vidste han. Han havde slet ikke blandet aurorkontoret ind i denne sag. Han havde kun bedt om lidt fri og det var trumflet igennem. ”Jeg håber De kan hjælpe mig,” sagde han stilfærdigt. Hænderne foldede han over ryggen og med blikket mod ham. Hans blik var præget af en voldsom tvivl.
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 7, 2011 8:33:46 GMT -5
Nick vidste at Daniel nok ville elske at få lov til at nedlægge ham og slæbe ham med til Ministeriet.. Men 1, så var det godt at han havde nogle tricks i lommen hvis det var sagen. Og 2, så ville det slet ikke gavne Daniel, når Jiji nu var væk. Han mærkede hans bekymring. Han vædede let sine læber og så tænkende op mod ham. Der var ca. 8 cm's højdeforskel imellem dem, så han følte sig ret lille. Han sendte ham et neutralt smil. "Og hun havde jo helt ret," sagde han og lo kort. Han kiggede frem for sig og gik igennem sneen med rolige skridt. "Åh det kan jeg skam.. Hvor er hun blevet ført hen?" spurgte han roligt. Han vidste godt at Daniel var Lisas bror. En grund til, at han fandt det ret interessant. Han agtede at skulle få fat i Lisa igen. Han savnede hende jo.. Inderst inde.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 7, 2011 8:53:05 GMT -5
Ønsket om at bringe Nick til ministeriet måtte jo vente til en god anden gang, for det var Daniel sikker på skulle ske før eller siden. Ikke at det var i de baner som han ville tænke lige nu, for han havde virkelig brug for at få Jiji hjem. Han kunne slet ikke tænke klart og nu hvor han vidste hvor hun var, så var det endnu mere frustrerende, at han ikke kunne hente hende, selvom han virkelig havde lyst til det. Han nikkede stille og vendte blikket frem for sig. Hvordan skulle man té sig overfor mørkets herre? Det vidste han slet ikke og det var virkelig en forbandet frustrerende tanke for det var virkelig slemt nok som det var fra før af. ”Hvilket jeg priser mig lykkelig for.” Han vendte blikket mod ham igen. At Nick var så lav som han var, forandrede ikke det faktum, at han faktisk var samfundets fjende nummer et og at han faktisk var en farlig mand! Han måtte konstant sidde med den tanke i hovedet. Han trak vejret dybt. ”Familens hjem i Bulgarien,” begyndte han stille som svar. ”Det er.. godt beskyttet af magi..” sagde han dæmpet, dog lettere stilfærdigt. Han kunne ikke bare trænge igennem, hvilket klart også var det som gjorde ham så fortvivlet, for han ville bare have sin forlovede hjem igen!
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 7, 2011 9:44:00 GMT -5
Nick betragtede flere gange Daniel. Han var høj og det irriterede ham oftest, at han var så lille. Han kiggede fremfor igen og betragtede omgivelserne. Ingen så ud til at tage særlig notits af dem, så det var jo fremragende. Han gik videre. Hans garde var berygtet. Han var stolt af den. Så derfor fortsatte han også. Men han var faktisk ikke bare fjenden af samfundet. Han var jo også andet.. Når man lærte ham at kende. "Det skal du gøre.." sagde han med et skævt smil. Han følte sig ikke direkte truet af, at Daniel var aurorelev. For han regnede ikke med, at Daniel ville fængsle det, som kunne hjælpe ham med at få Jiji tilbage. Han lyttede til hans ord og nikkede. "Familiens hjem siger du?" Straks blev han tavs, i og med at tanker og gamle minder omkring ham og Lisa dukkede op i hans hoved. Han kom helt til at smile ved tanken. Han rystede fast på hovedet. "Ja, det ville jeg næsten tro.." sagde han og nikkede.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 9, 2011 4:23:54 GMT -5
Daniel ønskede ikke at fængsle Nick lige nu, også selvom han vidste, at han ville stå i problemer til halsen hvis folk fandt ud af, at han havde indgået det samarbejde med manden for at få hans forlovede hjem uden at gøre noget som helst andet. Han tog nu ikke særlig meget notis af at Nick ikke var den højeste. Han var vant itl at højden lå til familien, for hans far var bestemt heller ikke en lille en af slagsen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han så stille på ham og nikkede til hans ord. At dette var denne Nick som havde været indvolveret i hans søsters liv vidste han heller ikke. Han havde aldrig nogensinde vist nogen direkte interesse i hans kære søsters liv. Hun havde haft sit og han havde haft sit og det var vel også sådan at man agtet at skulle holde det når det endelig måtte komme til stykket. ”Familiens hjem i Bulgarien ja..” fortsatte han roligt. Han trak vejret dybt. Han var bare glad for at han var ude af det og nu hvor det stod som nu, så var han endda tvunget til at skulle opsøge det endnu en gang. En tanke som han bestemt ikke brød sig meget om overhovedet! ”De bulgarske bjerge, gemtaf vejen for… ja, mugglernes samfund, beskyttet af magi af min ’kære’ far. Jeg blev smidt ud da jeg valgte min vej af karriere,” fortsatte han. Han trak let på skuldrene. Det var ikke fordi at han ville indvolvere Nick i hans egen familiefejde, for han skulle nok finde ud af det. ”Han tog Jiji fra mig..” sagde han dæmpet.
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 9, 2011 5:53:21 GMT -5
Nick var sikret, i og med at Daniel skulle bruge hans hjælp og ikke gå imod ham. Jiji ville nok også blive ret sur, hvis han endte fængslet og derved ikke kunne hjælpe med at få hende hjem. Han var ikke særligt høj, det var vist bare en skavank i hans side af familien. Men det tog han ikke så tungt. Han kunne sagtens se op på sine medgardister, men de respekterede ham jo stadigvæk. Han var bestemt den Nick fra Lisas liv, men det så ikke ud til, at Daniel overhovedet vidste det. Det frydede ham blot, for det var bedst. Han nikekde bare stille og trak vejret roligt. "Men du ved vel hvor det er? Så kan du tage mig dertil.. Så skal jeg nok få din far ud af huset og vise os ind," sagde han med et skævt smil. Hvem ville ikke gerne have besøg af gardens leder? Altså når man så på den side af befolkningen, der ligesom ville støtte det. Han troede næsten, at Evan ville være en af dem. Det var han næsten sikker på.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 10, 2011 4:22:46 GMT -5
At dette var den Nick som havde været i Lisas liv, var slet ikke en tanke som faldt Daniel ind. Jovist at han vidste, at der havde været en mand der, men det var mange år siden at de var tvunget fra hinanden. Ikke fordi at det var noget som raget ham, så ønskede han nu og da alligevel at hans kære søster også skulle have lov til at leve hendes liv fremfor alt det andet her, for det ville de slet ikke få noget ud af. Han var nu stadig en anelse usikker på hvordan han skulle tackle denne situation, at stå foran en mand så frygtet, selvom han for øjeblikket ikke kunne forstå det, så var han så sandelig heller ikke i tvivl om at Nick var en farlig en af slagsen, ellers havde han da heller ikke stået i den stilling som han gjorde det lige i øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han betragtede Nick med et roligt, dog ærefuldt blik. Han måtte dog se sig imponeret på hans gerninger uanset om det var noget som han ville det eller ikke, så var det heller ikke fordi at han havde noget andet valg år det endelig måtte komme til stykket. ”Det kan jeg vel godt,” sagde han stilfærdigt. Han var på sit vis ligeglad med familiens hjem. Han vidste at Evan så frygtelig meget op til dødsgarden, så det at få besøg af deres leder og endda på hans egen private dør.. Ha nskulle nok sørge for at komme ind.
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Jan 10, 2011 12:01:22 GMT -5
Nick havde været i Lisas liv, som Lisa havde været i hans. Han huskede hende udmærket og savnede hende bestemt også, selvom han jo bare ikke vidste hvordan han skulle opsøge hende! Så nu var der en chance. Og han var da sikker på, at deres far gerne ville have Lisa gift med dødsgardens leder? Det var han næsten fuldstændig sikker på! Han vædede let sine læber, trak vejret dybt og fortsatte sin gang igennem sneen, med Daniel ved sin side. Han var ikke direkte farlig når man var i nærheden af ham. Men han ville igennem i samfundet. Han sendte Daniel et stilfærdigt blik. "Udmærket.." sagde han roligt. "Skal vi så komme afsted nu? Jeg har masser af tid," sagde han roligt og trak let på skuldrene. Jo før jo bedre. Evan kunne vel nå at gøre meget med Jiji på den tid de bare gik her. Han smilede sigende og fandt en vej ud af parken. Han kendte et lille skjulested, hvor de kunne transfere sig bort fra.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Jan 11, 2011 2:18:18 GMT -5
At det var selveste dødsgardens leder som Daniel måtte stå overfor, var stille og roligt en tanke som faktisk gled lidt i baggrunden for ham. Hans fokus blev kun mere og mere flyttet hen på Jiji. Han turde slet ikke tænke på hvad hans far kunne finde på at gøre ved hende, hvis der ikke snart skete drastiske ting, hvilket i den grad også var en tanke som måtte skræmme ham noget så voldsomt! Han stod her og kunne ikke gøre en skid ved det og det var virkelig noget af det værste som han længe havde oplevet! Han knyttede hænderne ganske let bare ved tanken om det, for det var virkelig noget som kunne gøre ham noget så frygtelig vred, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var den tanke som virkelig kunne gøre ham vred! Han vendte blikket tilbage i retningen af Nick. ”Det passer mig glimrende! Helt.. glimrende..” sagde han næsten helt ivrigt! Han ville glædeligt kunne tage Jiji hjem i dag! Hun havde været væk i dage, så det var bare med at komme i sving, ellers var det da slet ikke noget som ville gavne dem på nogen måde i den anden ende, hvilket heller ikke var noget som faldt ham selv i smag, det var helt sikkert. Han fulgte med Nick. De kunne ikke transfereres midt ude i det åbne, så han kendte vel et sted hvor de kunne gøre det fra?
|
|
|
Post by Nick Geme Terrac on Feb 7, 2011 5:24:51 GMT -5
Nick var tilfreds og stolt af sig selv, over at lede dødsgarden. Han gjorde nok mere for samfundet end Ministeriet (af hvad hans egen opfattelse var). Men efterhånden virkede Daniel til at have glemt det, for han opførte sig jo ikke direkte som ond og grusom lige nu. Det var han normalt ikke. Bestemt og beodrendee, krævede sine undersåtter at adlyde hans ord - medmindre de var helt hen i vejret, så kunne hans højre/venstre hånd steppe op og sige imod, men de var også de eneste der måtte! De eneste han lyttede bare lidt til. Han førte Daniel hen til et lille afsides sted, hvor der stod et lille skur. Han fik lågen op og gik ind. Der var helt tomt. "Her kan vi transfere os fra," sagde han dæmpet og rømmede sig let. "Du kender vejen," sagde han og rakte sin hånd frem. Så måtte de jo 'lænke deres hænder sammen, ved at holde om hinandens håndled. Det var mest 'drenget' så at sige. Han trak vejret rolig og tænkte allerede over, hvad han skulle sige. Selvom han godt vidste det nogenlunde.
|
|
|
Post by Daniel Strife on Feb 23, 2011 8:23:52 GMT -5
Daniel turde praktisk alt ikke at tænke på hvad hans far kunne finde på at gøre ved hans kære Jiji. De havde været sammen i så mange år, at han slet ikke tvivlede på, at det var hende som han skulle være sammen med. Alt det andet var på sit vis fuldkommen ligegyldigt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han fulgte blot med. At det var Dødsgardens leder at han stod overfor, var nu heller ikke en tanke som faldt ham det mindste ind lige netop nu. Der var ganske mange andre ting som han havde i hovedet i stedet for og det var hans bekymring. Den var virkelig noget så frygtelig tydelig! Det afsides liggende sted, var noget som han tog i blik. Han ønskede såmænd heller ikke at ende med at ryge i en eller anden form for fælde fra dødsgardisternes side af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Udmærket,” sagde han roligt, hvor han vendte blikket mod ham. Han nikkede, hvor han derefter trak sin stav og lukkede lige så den frie hånd omkring Nicks håndled, også for at være sikker på at han ville være med ham på vejen. Han svang staven som han valgte at transferere dem begge væk fra stedet af, hvor de forsvandt med et mindre knald.
//Out
|
|