|
|
Post by fnuggie on Oct 22, 2010 14:09:55 GMT -5
Yulansquin lå helt nede ved skovkanten. Solen varmede dejligt på hendes krop. Men hvad var der lå der i skovkanten? Det var ikke en krop men et dyr. Hvilket dyr var det? Det var svært at se på afstand da det sagtens kunne ligne en kat på lang afstand. Den var hvid med nogle pletter på ørene.
Dyret strakte sig og vendte om på maven. Hun lagde hovedet ned på sin ene pote.
En brise kom hen af skovens blade og kom lagde en kold vind over solens varme stråler. Hun krøllede sig lidt sammen for at holde på varmen af den kolde brise. Ikke fordi at hun kunne mærke kulden men hun vidste at hvis hun var i sit menneske skikkelse så ville hun fryse. Men det var jo også kun forår. så solen ville jo snart komme frem, heldigvis da! |
|
|
|
Post by zeal on Oct 22, 2010 14:44:52 GMT -5
Starring § Yules & Lukas [/font]  [/center] Solen var dejligt nok fremme, og så længe den var fremme gjorde den som den skulle. Holdte kroppen varm, men så længe den var fremme, og ikke i skjul bag skyerne som let dansede over den ellers forårs klare blå himmel. Hvis man lagde sig på ryggen som Lukas havde gjort for et par minutter siden kunne man ligge og kigge op på himlen og fejlede ens fantasi ikke noget helt vildt slemt så kunne man se hvad de forskellige skyer muligvis kunne blive.
Lukas havde ikke opdaget den dyr der lå ikke så langt fra ham. Han havde heller ikke gjort hvad han kunne for at kigge efter dyr i nærheden. Mest af alt havde han bare smidt sig i græsset. Han lå lidt og tænkte på Yo, men så også Mimi. De to piger var så forskellige, og alligevel så ens. De kendte en masser til Lukas, og alligevel så kendte de ikke særligt meget til ham. Lukas havde det fint på denne måde, og alligevel ønskede han at de ville og kunne vide mere. Han ønskede at tage dem begge med til Japan og vise dem det hele, men det var ikke en mulighed. Det ville hans bedsteforældre aldrig nogensinde tillade.
[/i][/blockquote] |
|
|
|
Post by fnuggie on Oct 23, 2010 15:13:04 GMT -5
Yulansquin strakte sig igen og gabte lidt efter. Hun satte sig op og begyndte at slikke sig på poten. Man var vel en kat var man ikke? Hun blinkede et par gange og kiggede lidt rundt. Hun kunne se en person men hun ville ikke gå over til personen, slet ikke sådan som hun så ud nu. En Kneazle gik jo ikke bare over til alle mulige forskellige mennesker og var der resten af livet. Nej de skulle jo være sikker i sin sag, og hvis de endelig knyttede sig til en troldmand eller heks så var den der jo også resten af livet. Hun gabte lidt igen og rejste sig helt op. Hun skød ryg en gang og satte sig så hun kunne se over på personen. Det lignede en hun kendte. Det lignede egentlig Lukas, men om det var ham var et godt spørgsmål. Man så jo så mange forskellige mennesker på skolen nu om dage. Det kunne jo godt være at det var en anden. Hvis hun havde haft skulder så havde hun trukket på dem. Men nu var det jo sådan at hun var en Knezle. Hun blinkede et par gange med øjne og kiggede fortsat på personen. Hun nærmede sig ikke for så man jo ligge mærke til at hun var en Knezle eller det var da tæt på.
En gren fløj hen i hovedet på hende og hun begyndte at pive. Det var faktisk en lyd man ville kunne høre. Men alligevel bevægede hun sig lidt væk fra skoven og tættere på Lukas. Hvor efter at hun begyndte at vaske sin pote og tog den op til hovedet hvor der blødte ganske lidt, det var ikke meget men blod var der.
|
|
