Lektie pause

[gabriel]

Tid: 17:35
Dag på ugen: Lørdag
Omgivelser: Nogle få elever
Temperatur: 17 grader, lunt.

Gabriel befandt sig i slotsgården, på sin kost og dermed i luften. Nogle venner kom med tilråb andre fløj omkring ham. De havde sammen aftalt en konkurrence mellem ham og en af de andre elever om hvem der kunne komme en tur rundt om slottet først. Gabriel var fuld af selvsikkerhed, han havde slet intet imod at leve på en kost, spise og sove på en så meget elskede han at være i luften. Han var desuden søger for sit quiddicthhold og det havde han været siden hans andet år på skolen. Han havde kun tabt en af sine kampe og det blev efterfulgt af flere dages hård og intens træning så det ikke gentog sig. I dagens anledning var han iført jenas og en hvid skjorte, ikke den normale skoleuniform. Hans krystalklar blå øjne gnistrede af spænding. Hans greb om kosten var ikke spor stram i forhold til hans modstander som tydeligvis var spændt. Nogle elever stimlede sig sammen omkring dem for at se udfaldet.

[Jiji Ame Agorie]

Jiji havde for tidligere været i bad. Hun havde forladt vejledernes badeværelse sammen med nogle af de andre piger, der var vejledere fra kollegierne. Hun var gået tilbage til sin opholdsstue og var kommet i tøjet: Et par leggins, en top der nåede ned under ballerne, en hvid skjorte og et mørkebrunt bælte. Udover havde hun sin sorte kappe, der dog viste en del af hendes beklædning også. Vejlederemblet sad og skinnede over hendes bryst. Stolt og lykkelig 7. års elev. Hun gik med et smil ud. Hendes hår var lidt vådt i spidserne endnu. Det glinsede med den mørke farve. Hun havde tidligere i dag været over i uglerriet og sendt et brev til Daniel, for hun savnede ham virkeligt! Var spændt på dette år. Men hun ville besøge ham til jul, i påsken og så var hun færdig med denne skole! Hvor hun glædede sig. For hun havde jo købt lejlighed sammen med ham. Hun trak på smilebåndet og fik øje på de 2 fyre der hang og svævede i luften. Hun gik ud fra gangen og ud over græsarealet. Hun slog armene over kors og genkendte den ene som Gabriel.

[gabriel]

Gabriel selv havde haft en lang dag, med en masse lektier og derfor havde han taget imod udfordringen med glæde da hans udfordre havde udfordrede ham. Hans blik gled kort hen over de mange folk omkring dem og opdagede først da at der var kommet en del mennesker til. Det fik blot smilet over hans læber til at blive større, hvor han dog elskede opmærksomhed! Hans blik blev vendt mod modstanderen i få sekunder inden den blev vendt mod den 16 årige knægt foran dem som begyndte at tælle ned til start. Så snart han havde sagt "Begynd" skød Gabriel forbi ham, modstanderen var dog lidt langsommere i start. Gabriel kastede kort et blik bagud og satte farten ned så knægten kunne komme op på siden af ham. De skød begge gennem luften, i en fart der efter Gabriels mening ikke var spor hurtigt, folk på jorden kom med tilråb, de fleste vidste allerede at Gabriel ville vinde, tilråben voksede dog yderligere da Gabriel sank i fart så modstanderen var foran ham. De fløj begge, Gabriel godt 10 meter bag fyren, de drejede en omgang omslottet og var begge på vej mod mål da Gabriels kost ganske uventet for modstanderen skød forbi ham og i mål. Folk råbte og skreg, de af dem der holdt med Gabriel hvilket betød at det var de fleste. inden der var gået mange sekunder stod Gabriel solidt på jorden.

[Jiji Ame Agorie]

Jiji blev stående bagerst i mængden, som alle dukkede sig da Gabriel og hans modstander satte i gang, efter at den 16 årige knægt gjorde grønt signal. Hun blev stående ganske stille med armene over kors, da de gik i gang. Hun var da lidt nervøs for om han skulle dratte ned. For hun kendte ham trods alt. De var venner. Morede sig med deres metamorphevner sammen og hyggede sig i hinandens selskab. Ja, de var faktisk ret gode venner. Hun råbte efter ham, at han skulle passe på sig selv, selvom han nok ikke ville høre det. For det gik stærkt for dem med at komme ud af gården og rundt om slottet. Hun skød gennem mængden og hen til Gabriel da han landede på jorden. Hun klappede ham på skulderen og strøg lidt hår om bag sit øre. Hun smilede til ham. I dag havde hun en god dag, hvilket hun selv var lettet over.

[gabriel]

Han havde ikke hørt hende da hun råbte efter ham at han skulle passe på, hvordan skulle han også det med al larmen omkring dem. Hans blik gled bort fra de nærmeste omkring ham da hun banede sig vej gennem mængden, hans hoved gled på skrå og det velkendte drillende udtryk gled hen over hans øjne "Var du bekymret" de havde kendt hinanden et godt stykke tid efterhånden, var meget gode venner endda og hun var sikkert blevet vand til hans drillerier efterhånden. Han steg af sin kost, bad takkede sine venner der lykkeønskede ham og bad dem om at smutte tilbage til hvad de havde foretaget sig inden "duellen" eller "fordringen" var gået i gang. Mængden omkring dem opløste sig efterhånden selvom nogen af og til kom forbi og sagde noget. "Hvordan synes du så jeg klarede mig?" spurgte han med kosten over den ene skulder som var den en taske han lige havde kastet over skulderen.

[Jiji Ame Agorie]

Jiji vædede let sine læber. Det så altid forfærdelig vildt ud når de fløj rundt på koste. Og hun var virkelig bange på alles vegne. Men de valgte det jo selv, så et sted kunne hun være ligeglad? De kunne jo bare lade vær, de måtte da kende til risikoen. Hun lagde hovedet på skrå. Hun rystede på hovedet. "Nej, for ved du altid klarer dig,
sagde hun først, bare for at drille ham lidt. "Eller jo.." sagde hun så bagefter og trak på skuldrene, som var det virkelig ingenting at være bekymret. Hun drejede hovedet rundt, da han bad alle de andre om at smutte. Hun så mod ham, da han spurgte hende om hvad hun syntes. "Fint," sagde hun med et skævt smil. Hun kneb øjnene let sammen og betragtede ham. De havde kendt hinanden længe.. Og hun var vant til hans dril.
//Undskyld tiden med svar

[gabriel]

Selvfølgelig var der en risiko i at flyve, en risiko man måtte tage når man satte sig på kosten. Alligevel kunne flyvning være sikkert hvis man tog sine forholdsregler. noget som han nok ikke gjorde men hvis alle andre gjorde så var det vel godt, sikker og endda meget hyggeligt at flyve. Han havde tit mødt folk der var bange for højder, og han havde selv hjulpet sin egen lillesøster med at slippe af med sin højde skræk. Hans blik blev vendt mod hende helt og holdent og et drillende smil gled hen over hans læber igen "Jo du gjorde så.." fortsatte han og lo hjerteligt da hun indrømmede at hun havde været bekymret "Jeg vidste det!" sagde han triumferende. De to havde kendt hinanden et godt stykke tid efterhånden og for ham var hun som en søster, han var generelt en meget drillende type men overfor hende blev det blot voldsommere. Da hun svarede at han havde klaret sig fint standsede han op "Hvad mener du dog med fint?" sagde han spørgende men på samme tid kunne man godt se at han ikke mente noget specielt med det men at han bare drillede "Hvad med.. suverænt.. vidunderligt.. du den bedste Gabriel" fortsatte han nærmest helt selvglad. Han så spørgende på hende da hun kneb øjnene en smule sammen "Hva skal det blik til for..??" sagde han spørgende og fortsat drillende.

//Det okay^^

[Jiji Ame Agorie]

Jiji var vel et sted også bange for koste. For de lettede jo og fløj over jorden, og hun var jo sådan set panisk for højder. Hun skulle have fødderne solidt plantet fra jorden. Hun havde også svært ved at gå helt hen til kanten, hvis hun stod ude på en altan højt oppe over jorden. Det kunne liige gå, hvis det kun var på 1. sal. Men jo højere op man kom, jo mere ville det svimle for hende og give hende en knude i maven. Hun bed tænderne let sammen. Hun rakte bare tunge af ham og strøg sit hår om bag øret. Hun rullede bare øjne, selvom det kun var drilsk. "At det var fint," sagde hun og trak på skuldrene, spillede bare med på hans dril. "Hm.. Neej," sagde hun og klappede ham lidt på skulderen. "Ikke for noget.. Du ved hvordan jeg har det med højder," sagde hun stille. Højdeskræk, det led hun i hvert fald af. Og det skulle ikke overvindes på en kost!

[gabriel]

Han smilede skævt til hende "Elskede .. du skulle prøve en tur med mig så vil du ændre mening" sagde han med et skævt flabede smil. Han kunne godt gå hen og blive for meget men han var van til at folk sagde det til ham når han blev for meget og han vidste at hun nok skulle sige til hvis hun syntes det samme. Han fortsatte ved hendes side med rolige skridt og blikket der gled fra hende og ud mod deres omgivelser.

[Jiji Ame Agorie]

Jiji betragtede Gabriel og kneb øjnene fast sammen. "Hey, lad vær med at kalde mig det…" sagde hun kort advarende, men grinte så bare. Hun behøvede ikke blive pigesur over det. Men det var lidt for meget kæreste, fremfor ven. Hun sendte ham et stille smil og rystede på hovedet. "Nej tak," sagde hun stille og blinkede kort til ham. Hun begyndte stille at gå.

//Skoleåret er egentligt begyndt på ny, så Gabriel er enten bestået eller skal gå 7. år om, det må du lige skrive til mig i en PM (: